Om det danske band Asynje, om at finde inspiration i gamle støvede skrifter, og om nutidens vikingeromantik.
Det er nat på Nationalmuseet midt i det gamle København. I det mere end 200 år gamle museums forhal er der fuld af mennesker, som lytter til det danske orkester Asynje der i anledning af den københavnske kulturnat spiller deres debutkoncert her på museet. Asynje spiller på en fængslende blanding af akustiske middelalderinstrumenter og moderne elektroniske lyde og rytmer, og over det hele synger en kvindestemme dragende sange om vikingerne og deres guder, som herskede fra slutningen af oldtiden og op til 1050 e.kr.
Orkestret
Orkestret består af fire personer og de spiller i Danmark og rundt i Europa på spillesteder, festivaler og vikingemarkeder. Det drejer sig om Nana Barslev (sang, percussion), Martin Seeberg (violin, fløjte, lyre), Søren Hammarlund (drejelire, nøgleharpe, elektronik) og Troels Dueholm Nørgaard (fløjter, drejelire og oktavmandolin).
Asynje har god kontakt med et stort, og ikke mindst yngre publikum, som fascineres af de gamle nordiske guder og gudinders univers. Jeg spurgte Søren Hammerlund om hvad vi egentligt ved om den musik som vikingerne spillede?
- Intet. Intet overhovedet! Men vi har nogle instrumenter fra den tid, og vi har forskellige kilder som beskriver musikken, så vi kan gøre os nogle forestillinger om hvordan den måske har lydt. Men vi det vi gør i Asynje, er ikke at spille musikken som den har lydt engang, det er slet ikke vores mål. Det handler mere om at blive mere forbundet med vores egen kultur, og blive inspireret af den.
Asynje starter oprindeligt ud som en duo, men udvider konceptet da de får en henvendelse fra Nationalmuseet i København om at skabe en særlig koncertoplevelse for museets besøgende. Museet vil gerne sætte musik til den nordiske fortid og ikke mindst vikingetiden på en moderne måde, og samtidig er målet at henvende sig til et bredere publikum. Siden koncerten på Nationalmuseet, er det gået slag i slag med koncerter i bl.a. Danmark, Tyskland, Holland og Belgien.
Om at male musikken
Overalt hvor bandet kommer frem fæstner anmeldere og publikum sig ved Asynjes evner til at sætte lyd og billeder til den nordiske natur og mytologi: ”Man får helt lyst til at gribe nogle farveblyanter og begynde at tegne bølger, hav og stejle bjergsider”, som en belgisk journalist skriver, og det er måske en af de ting som gør Asynjes musik speciel, nemlig evnen til at omsætte musikken til billeder i publikums sind.
”Vi vil netop gerne udforske den smukke og dramatiske nordiske natur med vores musik, og vi vil gerne fortælle nye og gamle nordiske legender.”, fortæller Søren Hammerlund, og fortsætter: “Jeg tror at cirka halvdelen af vores material er noget vi finder i gamle bøger og skrifter fra bibliotekets mest støvede hjørner, bl.a. i “Den Ældre Edda” (Poetic Edda), og som vi så sætter i musik. Den anden halvdel laver vi helt selv.”
Den Ældre Edda, som Søren taler om, er en digtsamling med fortællinger fra den nordiske mytologi og de nordiske heltesagn. Den blev nedfældet i Island middelalderen, men digtene er flere hundred år ældre, og er blevet overleveret mundtligt siden vikingetiden. Det er et af de skrifter som inspirerer Asynje, og det har sat sit præg på bandets første album fra 2012.
På Asynjes debutalbum finder vi netop sange og melodier som "Kjæmperne på Dovrefjeld" (The Giant of the Dovre Mountains), "Viking Party Polka", "Njord & Skade" (Two Nordic Goddess), og "Knivens Polska". Jeg spurgte Hammarlund hvordan de arbejdet med sangene internt i bandet.
"Vi kan alle byde ind med et nyt nummer i Asynje, men når jeg f.eks. går i gang med en sang fungere det på den måde at jeg finder en gammel bog, og måske bare et lille stykke af en sang, og så en gammel melodistump. Men den er der ikke helt endnu, for jeg har jo ikke rigtig en historie, jeg har måske bare et billede eller en idé, bare stumper af en melodi, og så ser jeg på hvordan jeg kan udvikle den. Det kan jeg f.eks. gøre ved selv at komponere noget, eller ved at grave i gamle kilder fra samme tid, som jeg kan stykke sammen med den melodilinie som jeg allerede har. Det er det samme med teksten, jeg tjekker op på hvilken periode vi snakker om, hvilke billeder har vi som vi kan arbejde med for at udtrykke et digt i en sang. Det er den ene måde vi bruger, den anden måde er at starte med et elektronisk beat som Nanna så synger henover. På den måde kan vi inspirere os selv til at bruge gamle formularer fra den danske eller nordiske tradition.
Vikingerne og romantikken
Under mit interview med Søren Hammarlund har jeg fået genopvakt min barndoms fascination af vikingerne og deres fantastiske liv fuld af eventyrlige opdagelsesrejser over havet, erobringer i fremmede lande, enorme kunstskatte og hele deres helt utroligt nuancerede gudeverden, men jeg kan på den anden side ikke lade være med at spørge: "Denne her verden inspireret af vikingetiden, som I arbejder med, vil du kalde den realistisk eller måske mere romantisk?
"Den er fuldstændig romantisk! Det er så mange år siden, og vi tager jo bare de gode ting og mest poetiske ting, og de ting som inspirerer os. Jeg tror at livet i vikingetiden var meget hårdt og brutalt, og måske også lidt kedelig eller "rutinepræget" for folk som os, men det synes jeg nu ikke gør sangene og musikken dårligere, tvært imod, den romantiske vinkel gør dem bare bedre!"
På det gamle danske Nationalmuseum er der for alvor kommet gang i musikken. De første 3-4 sange spillede bandet som til koncert, men nu springer sangerinden ud og opfordrer folk til at være med i en kædedans, og pludselig er dansegulvet levende, og kæden af dansende snor sig ud og ind mellem stole og salens øvrige interiør. Det gamle museum er blevet levende.
Photo Credits:
(1)-(3) Asynje (from website).
