FolkWorld #75 07/2021
© Annelene Toft Christensen

Article in English

Fri af grænser og fordomme

Violinist og komponist Annelene Toft Christensen er udkommer med sit debutalbum Dunkel. Albummet er et dynamisk og melodiøst bud på hvordan folkefusion kan lyde i dag med iørefaldende melodier, som giver følelsen af genkendelighed.

Annelene Toft Christensen

Artist Audio
Annelene "Dunkel", 2021

Artist Video
www.annelene.net

Annelene har på albummet bevæget sig ind i en verden, hvor musikken ikke har nogen grænser og hvor alt er tilladt. “For mig er det mest vigtige at lave musik som folk vil lytte til, og som kan slippe fri af grænser, og fordomme!”

Med musikere fra “Vesselil”, “Som Os” og Gunnar Sjur Ringøen på hammond orgel er der elementer fra klassisk, jazz, world og folkemusik, som giver en spændende kollektion af melodier og et meget varieret album.

Annelene er opvokset med folkemusik og folkedans, og har på konservatoriet spillet med musikere fra forskellige musikalske baggrunde, som har givet hende mulighed for at eksperimentere, og bevæge sig ud i nye farver af musikken.

Annelene spiller med i bands som er velkendte på folkemusikscenen, og har i sin tid været nomineret flere gange til DMA Roots. Annelene startede bandet “Som Os”, som bla. skal spille på Tønder Festival 2021, og som spillede debutkoncerter sammen med Dreamers Circus i efteråret 2020.

Biografi

Mit navn er Annelene. Jeg er vokset op i et hjem, hvor folkemusik og folkedans var en livsstil. Altså – mine forældre er folkemusikere, og min mor endda folkedanseinstruktør. Lige fra barnsben har jeg været med til danseballer, og spilleaftner og som barn sov jeg i en papkasse ved siden af min fars tromme-stol, under nætternes lange danseballer, og før jeg knap kunne stave mit eget navn, stod jeg og spillede med på min violin så godt jeg kunne, hvis jeg da ikke var ude og danse.

I en ret ung alder var jeg fast besluttet på at musik var det jeg ville, og drømmen om at søge ind på musikkonservatoriet stor. Efter mine år på efterskole, og gymnasiet søgte jeg ind på MGK (musikalsk grundkursus) I Kolding, hvor jeg gik på folkemusiklinjen.

I 2013 søgte jeg ind på Syddansk Musikkonservatorium på folkemusiklinjen i Esbjerg, hvor jeg juni 2016 blev bachelor, og hvor jeg afsluttede min kandidat juni 2018. I 2016 var jeg på udveksling i Helsinki, på Sibelius akademiet og havde fornøjelsen af at have Esko Järvelär som lærer.

Jeg har nu færdiggjort solist-uddannelsen "Contemporary Creative artist" på konservatoriet i Esbjerg som den første folkemusiker i DK, og faktisk også som den første elev fra uddannelsen. Jeg blev færdig i oktober 2020.

I 2016 udgav jeg en EP (1000 Timer) og den kommende udgivelse Dunkel bliver mit første fuldlængde debutalbum.





Photo Credits: (1) Annelene Toft Christensen, (2) folkBALTICA Ensemble, (3) Vesselil (unknown/website).


FolkWorld Homepage English Content German Content Editorial & Commentary News & Gossip Letters to the Editors CD & DVD Reviews Book Reviews Folk for Kidz Folk & Roots Online Guide - Archives & External Links Search FolkWorld About Contact Privacy Policy


FolkWorld - Home of European Music
FolkWorld Homepage
Layout & Idea of FolkWorld © The Mollis - Editors of FolkWorld