FolkWorld Issue 40 11/2009; Article by Morten Alfred Høirup


Deutsch


English

KLEZMOFOBIA
Historien om et unikt storbyband fra Danmark

København har i løbet af de sidste 10 år udviklet sig til et nordisk kraftcenter for Klezmermusikken, en musikgenre som tager udgangspunkt i den jødiske musiktradition. Genren har generelt oplevet en revival siden 70´erne, og stortrives i Europa, USA og Syd-Amerika. I København spiller mange ikke mindst unge mennesker klezmer lige nu. Det gælder også orkestret Klezmofobia som kalder deres musik for "New York Klezmer", dvs. jødisk musik som i storbyen har mødt og fusioneret med andre musikgenrer.

Klezmofobia

Det er en sommer formiddag på den lille ø Fanø ud for Esbjerg i den sydlige del af Danmark. I byen Sønderho, sidder den unge klarinettist Bjarke Kolerus i et kosteskab med hovedtelefoner på og blæser i sin klarinet. Han er for nylig droppet ud fra den klassiske linie på Musikkonservatoriet i Esbjerg fordi han, som han selv formulerer det: ”Ikke havde den disciplin det kræver at gøre sig i den verden, og havde lyst til at komme ud og prøve at bestemme selv.” Bjarke har altid haft drømmen om at lave et Rock ´n´ Roll Band hvor klarinetten skulle være i front og efter at have snuset til forskellige musikalske genrer, er han faldet over en CD med noget højst interessant musik. CDen hedder ”Rhythm + Jews” og er med New Yorker-bandet Klezmatics.

Klezmermusikken tager sit udgangspunkt i den traditionelle jødiske musiktradition som den lød i Øst-Europa før 2. Verdenskrig: ”På CDen Rhythm + Jews tager Klezmatics de gamle traditionelle numre op og sætter dem ind i en ny ramme.”,- fortæller Bjarke Kolerus og fortsætter; ”Dengang boede jeg i nogle små klubværelser i Sønderho på Fanø, og pigen som boede inden ved siden af arbejdede på den lokale bodega, så hun sov længe. Jeg lukkede mig simpelthen ind i kosteskabet over på den anden side af gangen og satte en madras for døren og så spillede jeg dér. Jeg lyttede hele CDen af, og så gik jeg ud og fik fat i nogle af de gamle optagelser fra omkring 1900 med nogle gamle amerikanske indvandrere fra Øst-Europa.”

KLEZMOFOBIA OG PLADEKONTRAKTEN

Omkring 2004 er Bjarke Kolerus flyttet til København, han har færdiggjort en uddannelse på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie, og hans studier af den jødiske musik resulterer i dannelsen af bandet Klezmofobia. Ideen er at blande den traditionelle klezmermusik med alle de andre genrer man kan finde i en storby som New York, Berlin eller København, at skabe det man kunne kalde en musikalsk storbyhybrid med udgangspunkt i den jødiske musik.

Klezmofobia er: Channe Nussbaum (vocals), Bjarke Kolerus (clarinets), Ole Reimer (trumpet, flugel-horn), Andreas Ugorskij (guitars), Jesper Lund (bass balalaika), Jonatan Nussbaum Aisen (drums)

Icon Sound @ www.myspace.com/klezmofobia

Icon Movie @ www.klezmofobia.dk

Klezmofobia, som på dette tidspunkt stadig er absolut instrumentalt, består af musikere som har spillet alt muligt fra Latin-amerikansk over Funk, Surf og Rock til Klassisk. Bandets besætning er klarinet, trompet/flygelhorn, elektrisk guitar, basbalalaika og trommer, og sammen arbejder de dedikeret på at markere sig i især det københavnske undergrundsmiljø.

Så midt i begyndervanskelighederne sker der noget spændende. Den nye nordiske lavpris-forretningskæde ”Tiger” har planer om at starte et pladeselskab, og opfordre danske bands og musikere til at sende deres musik ind. Klezmofobia bliver udvalgt som et af fire bands blandt flere hundrede ansøgere, og får tilbudet om at udgive en CD på Tiger Records. Oplægget er kort sagt at bandet kommer med en færdig master og Tiger betaler layout og tryk. CDen skal sælges for 20 kr. stykket hvoraf bandet får 4.50 kr. pr. solgte album. Men er det nu en god idé eller en klam fidus? Bandet er i tvivl:

”Det er klart at vi tænkte meget over om det her ville devaluere os som band, ville vi miste al vores street-credit ved at blive sat sammen med superbillige blyantspidsere og tekrus, og vi begyndte også at tænke over hvordan de andre produkter var blevet produceret så billigt. Vi måtte lige tænke os om, du véd: ”Går der McDonald´s i den nu?” og ”Hvad er det egentligt for et selskab dette her”? Vi var faktisk lidt betænkelige og vi nærlæste kontrakten sammen med vores fagforening, Dansk Musiker Forbund.”

Klezmofobia indleder et samarbejde med den københavnske sangerinde, Channe Nussbaum, som dels bliver bedt om at producere og dels om at bidrage med et par sange. Hun er i forvejen kendt i hele Skandinavien som ”Danmarks Klezmer-dronning”, og hun får to øve-aftener til at arbejde med bandet og deres mildt sagt ufærdige materiale: ”Jeg så med det samme at det her var superfedt, de havde den der punkenergi, vildskab og ”ungskab”, som jeg godt kan lide...”, fortæller Channe, ”...især fordi de også kunne det mere indadvendte, stille og meget følsomme, og det er vi blevet endnu bedre til siden”. Så går bandet i gang med at diskutere: Nogle vil helst vente nogen tid inden indspilning af et egentligt debutalbum, og andre ser tilbudet som en kæmpe chance. Til sidst vælger bandet at gå i gang med at indspille ud fra håbet om at aftalen kan vise sig at være lige præcis det spark de har brug for, for at komme videre og få markeret sig på den danske musikscene.

KLEZMOFOBIA OG FREMTIDEN

Tiger udgiver Klezmofobias debut-CD ”Tanz!” i Danmark og Norden op til julen 2006, og den bliver en absolut salgssucces. I skrivende stund har CDen solgt over 20.000 eksemplarer, og Klezmofobia har scoret en Guldplade. Desuden indbragte CDen i slutningen af 2007 bandet en pris som ”Danish World Music Album of the Year”. Projektet har rystet bandmedlemmerne rigtigt godt sammen og sangerinden Channe Nussbaum er nu permanent medlem af Klezmofobia, som dermed også har sange på jiddish og engelsk på repertoiret.

”CDen Tanz! har helt sikkert gjort at der er mange flere mennesker uden for København som kender os i dag”, - fortæller Bjarke Kolerus, og fortsætter: ”Vi havde aldrig solgt så mange plader hvis det ikke var for Tiger-konceptet. Men det at lave en god plade, det er jo kun en lille brik i spillet. Vi skal hele tiden arbejde og passe vores kunstneriske forretning, og det er en krævende opgave. Men jeg synes at vi har fået en platform, og nu fik vi jo også en pris, og det er udmærket – især med hensyn til udlandet. Der er hård konkurrence om jobbene i Danmark og selvom det er en drøm for os, så kommer det nok til at tage tid før Klezmofobia turnerer provinsen tynd. Så vi ser ud over den danske grænse, og vi har også på det seneste haft jobs en hel del jobs i udlandet.

Bjarke Kolerus og Channe Nussbaum fra Østerbro i København, og deres band Klezmofobia, har taget udfordringen op og opfatter nu hele verden som deres potentielle marked. Bandet har udgivet endnu et velanmeldt album, ”Ganze Velt” med en masse ny musik komponeret af de enkelte musikere, men stadig med den umiskendelig ”storbyklezmer-lyd”. Ikke mindst sangerinden Channe Nussbaum har bidraget med nyt materiale, og bandet har med hende i front pudset konceptet af og markeret sig på spillesteder, festivals og radio og TV i bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Tyskland, Østrig og Mexico. Channe Nussbaum:

”Det vi hører når vi er ude, f.eks. i Tyskland, det er at de godt kan lide at vi er meget varierede, og at der sker meget forskelligt i løbet af sådan en koncert. Vores musik strækker sig fra det ”øst-pop”- agtige sange, over de traditionelle Jiddishe ballader og kædedans med publikum, til decideret ”Balkan fest” med fuld fart på. Det er enormt fedt at kunne spille i de tyske universitetsbyer for russiske og østeuropæiske afhoppere og unge med punkattitude, og så køre op i bjergene og spille og danse kædedans med folk i alle aldre i den lokale synagoge. For mig er det meget vigtigt at vi kan være omstillingsparate på den måde, og det kan vi bedre end de fleste og det glæder jeg mig til at komme endnu mere ud i verden og vise.”

Klezmofobia

Photo Credits: (1) Klezmofobia (from website).


Back to FolkWorld Content
To the German FolkWorld

© The Mollis - Editors of FolkWorld; Published 11/2009

All material published in FolkWorld is © The Author via FolkWorld. Storage for private use is allowed and welcome. Reviews and extracts of up to 200 words may be freely quoted and reproduced, if source and author are acknowledged. For any other reproduction please ask the Editors for permission. Although any external links from FolkWorld are chosen with greatest care, FolkWorld and its editors do not take any responsibility for the content of the linked external websites.


FolkWorld - Home of European Music
FolkWorld Home
Layout & Idea of FolkWorld © The Mollis - Editors of FolkWorld